Beskrivelse
ROZÈS 1968
GOLDEN WHITE COLHEITA PORTO DOURO
PORTUGAL
Rozès Golden White Colheita 1968 er en helt særlig hvid portvin med alder.
Vinen er fodtrådt af rigtig gode druer, som er blevet fodtrådt efter traditionel metode. Herefter har den ligget på egetræsfade hvor den har fået lov til at udvikle sig til denne skønhed.
Farven er er brunlig/ravgul og den har en skøn duft af tørret frugt, karamel samt et streif af nødder. Nogle vil også kunne finde et snert af vanilje i duffen. I smagen kan man genkende de samme noter og samt en naturlig sødme. Vinen er på en og samme tid elegant og intens med en rigtig fin eftersmag, der kun ses i portvine med meget lang fadlagring.
Du kan sagtens kombinere denne dejlige portvin til noget hvid chokolade eller en god dessert, men vi foretrækker at lade Rozès Golden White Colheita 1968 være hovedattraktionen og nyde den som den er.
Nogle gange opstår der bare gyldne muligheder for at købe nogle vine, der er ud over det sædvanlige. Sådan en mulighed opstod i 2017 for den portugisiske portvinsproducent Rozès, der er ejet af den store Champagne-producent Vranken Pommery, og det danske vinfirma AMKA
med base i Randers. Det skete, da en række sjældne vine oprindeligt ejet af kontrolorganisationen, Casa do Douro, blev sat til salg på auktion.
Her besluttede Rozès og AMKA at købe en række af de sjældne vine heriblandt Rozès 1968 Golden White Colheita Porto Douro. Siden da har portvinen været omhyggeligt opbevaret på AMKAS lager i Danmark.
Kontrolorganisationen, Casa do Douro, blev oprettet i 1932, hvor den økonomiske situation var dårlig i Portugal. Der var som følge af depressionen efter Wall Street-krakket i 1929 hej arbejdsløshed i Dourodalen. Efterdenningerne af Wall Street-krakket kunne tydeligt mærkes på
eksporten af portvin, hvor man både mærkede et markant fald i salgspriserne og mængderne af portvin, der blev eksporteret.
For at minimere krisen i Douro-regionen blev det første indgreb i produktionssektoren foretaget af den portugisiske stat, som ønskede at regulere udbuddet og fastsætte minimumspriser for indkøb af vindruer fra vindyrkerne. Casa do Douro blev også ansvarlig for at yde kredit til
vindyrkerne. Da Portugal i 1986 kom ind i EU mistede kontrolorganisationen sin rolle som markedsregulator, og i december 2015 blev Casa do Douro betragtet som ophævet. I praksis er pendanten til Casa do Douro i dag kontrolorganisationen, Institutos dos Vinhas do Douro e do Porto
I.P. I perioden, hvor Casa do Douro var aktiv på markedet, fik man samlet en mængde gamle portvine sammen. Den ældste af disse var fra årgang 1934. Det var blandt disse vine, Rozès og AMKA fandt og købte Rozès 1968 Golden White Colheita Porto Douro.
Portvinen er produceret af traditionelle druer fra Dourodalen i Portugal. Det er en traditionel portvin, der er produceret efter alle kunstens regler.
Den er blandt andet fodtrådt i traditionelle granitlagars, og så har den været lagret på egetræsfade- i dette tilfælde 600 liters fade kaldet pipas.
Det er en vin, vi er stolte af, men vi ønsker ikke at komme af med al vinen, da vinen er historisk.
Vi ved samtidig, at der er rigtig mange mennesker rundt omkring i verden, som virkelig vil værdsætte denne enestående mulighed for at smage
en vin som denne, og vi synes, de skal have chancen. Derfor sætter vi nu dele af samlingen til salg for at dele glæden ved denne meget sjældne og stilfulde portvin.
Det er en portvin med en intens, brunlig, ravgul, farve og en fremragende, kraftig duft, der er i fantastisk harmoni med intense noter af rosiner og karamel, der kombineres perfekt med et lækkert strejf af vanilje, nødder og hasselnødder. Smagen er rund og let sødlig, men samtidig
koncentreret med masser af noter af tørret frugt og karamel. Vinen er et studie i velintegreret syre, og den har en intens og blød struktur, der skaber en portvin, det er nemt at forelske sig i. Rozès 1968 Golden White Colheita Port er velbalanceret og i exceptionel harmoni med utrolig
intens og blid duft, som er helt speciel for en portvin med så lang en lagring.
Portvinen bør serveres afkølet og er velegnet som en forfriskning efter maden, til ost, chokolade og til desserter. Her har vi også med en portvin af så eksklusiv karakter og så høj en kvalitet at gøre, at den i meget høj grad også egner sig til at drikke for sig selv. Portvinen kan drikkes nu eller
gemmes yderligere. Den vil beholde nuværende smag og identitet mange år frem.